Næsten alle detailhandlere har kørt denne kampagne på et tidspunkt. En e-mail, en push-notifikation, en kupon med den samme rabat til hele kundebasen. Den går ud mandag, bliver åbnet tirsdag, og torsdag ligger der allerede en rapport med åbningsrate og indløste kuponer. Det ser ud, som om det virkede. Det, næsten ingen måler, er det, der faktisk betyder noget: hvor mange af kunderne der ville have købt præcis det samme med eller uden kupon. Uden RFM-segmentering i retail, uden at se på, hvornår kunden sidst handlede, hvor ofte kunden handler, og hvor meget kunden bruger, kan det spørgsmål ikke besvares. Det er en af de mest almindelige fejl i det typiske loyalitetsprogram i retail i Spanien: en rabat, der aldrig burde være gået ud til hele kundebasen.

Symptomet: kampagnen, der går ud til hele kundebasen
Mønsteret gentager sig med små variationer. En dato nærmer sig med et kommercielt pres: sæsonafslutning, et salgsmål, der ikke bliver nået, en konkurrent, der kører en aggressiv kampagne. Og svaret bliver ofte det samme: den samme rabat til alle i databasen. Intet filter på købsadfærd, intet tjek af frekvens, ingen skelnen mellem, hvad en given kunde plejer at købe, eller hvornår kunden sidst købte det. Der er en dato, en procentsats og en send-knap. Og det virker, i den forstand at det skaber salg den uge. Problemet er ikke, om kampagnen konverterer, men hvem den konverterer. I kundebasen er der mindst tre typer kunder, der reagerer meget forskelligt på den samme kupon, og kampagnen behandler dem alle ens.
At segmentere før rabatten betyder at anvende RFM-segmentering i retail: at fastlægge incitamentet ud fra hvornår kunden sidst købte (Recency),, hvor ofte kunden handler (Frequency) og hvor meget kunden bruger (Monetary), i stedet for at sende den samme kupon til hele kundebasen. Sådan skaber du loyalitetsprogrammer, der øger salget uden at presse avancen unødigt.
Hvorfor det sker
Årsagen er næsten aldrig sjusk. Det er en strukturel begrænsning, der begynder længe før nogen trykker på »send«.
Hvad RFM-segmentering i retail egentlig betyder
RFM-segmentering i retail betyder, at hver kunde klassificeres ud fra tre oplysninger om faktisk købsadfærd: hvor længe siden kunden sidst købte (recency), hvor ofte kunden køber (frequency), og hvor meget kunden bruger (monetary value). Med de tre oplysninger kan en kampagne skelne mellem en kunde, der alligevel ville have købt, og en kunde, der virkelig har brug for et skub, i stedet for at behandle dem ens. I mange marketingteams er et rigtigt segment afhængigt af IT. Ikke en liste, der eksporteres én gang, men en gruppe, der opdaterer sig selv, når adfærden ændrer sig. Marketingafdelingen beder om segmentet, og en person i IT skal samle data, der ligger spredt i kassesystemet, e-handelsplatformen og beskedkanalerne, krydstjekke dem manuelt og levere en fil tilbage. Den fil er et øjebliksbillede. Samme dag, den bliver lavet, begynder den at blive forældet, fordi kunderne fortsætter med at købe, holder op med at købe eller ændrer adfærd, mens segmentet står stille. Det er det samme problem set fra en anden vinkel: Den, der driver loyalitetsprogrammet i hverdagen, ved, at kunden i butikken og kunden online er den samme person, men platformen behandler dem stadig som to fremmede. Hvis systemet ikke forstår, at det drejer sig om én kunde, kan det ikke afgøre, om kunden har brug for et incitament for at købe eller ej. Når et segment koster et andet team dages eller ugers arbejde, bliver det fornuftige valg at lade være med at segmentere, i hvert fald for den, der skal have kampagnen ud i denne uge. Det går hurtigere og afhænger ikke af, at IT finder et hul mellem vedligeholdelse af ERP og support af kassesystemet. Det handler altså ikke om dovenskab i marketingafdelingen, men om et system, hvor det koster mere at segmentere ordentligt end at lade være.
Omkostningen ved ikke at segmentere viser sig først i resultatopgørelsen, når det er for sent
Omkostningen dukker ikke op som en tydelig minuspost. Den opløses i avancen i hver kampagne, kvartal efter kvartal, indtil nogen, som regel økonomichefen, spørger, hvorfor kampagneomkostningerne bliver ved med at stige, uden at andelen af genkøb følger med. Til den tid er det en fast vane og ikke en enkeltstående beslutning, der kan ændres med et hurtigt indgreb.
Hvad der egentlig sker med din avance
I enhver kundebase, der får en generel rabat, er der mindst tre grupper, der reagerer meget forskelligt på den samme kupon:
- Kunden, der alligevel ville have handlet den uge, med eller uden rabat, fordi kunden allerede havde en købsintention eller simpelthen handler efter den rytme.
- Kunden, som rabatten faktisk får til at tage skridtet, fordi kunden overvejede at købe nu eller vente, eller at vælge mellem dette brand og et andet.
- Kunden, der ikke køber, selv med rabat, fordi kunden simpelthen ikke er i en købscyklus lige nu, af grunde, der ikke har med pris at gøre.
En kampagne med »samme rabat til alle« kan ikke skelne mellem de tre grupper, fordi den mangler den nødvendige segmentering. Det betyder, at den avance, der gives væk til den første gruppe, dem, der alligevel ville have købt, er avance, der deles ud helt forgæves. Der kommer intet nyt salg. Det er det samme salg, som under alle omstændigheder ville være sket, bare med lavere avance. Tag et enkelt eksempel (det er ikke reelle data, kun en illustration af mekanismen): En kæde sender en kupon med samme værdi til hele sin kundebase i weekenden, hvor sæsonen skifter. Nogle af kunderne ville alligevel være gået ind i en butik den uge, simpelthen fordi det er deres faste indkøbsrutine. For dem ændrer kuponen intet i beslutningen om at købe, den sænker bare prisen på noget, de alligevel ville have købt. Den avance, der gives væk, har ikke købt et eneste ekstra salg. I bedste fald har den købt følelsen af at have »gjort noget« den uge. Jo oftere mekanismen gentages, desto mere lærer kundebasen at vente på den næste kampagne i stedet for at købe til fuld pris. Rabatten holder op med at være et midlertidigt værktøj og bliver den forventede standard. Det er her, avancen udhules strukturelt og ikke kun i den kampagne, der satte det i gang.
Konsekvenser: avance, rentabilitet og, overraskende nok, heller ingen øget kundeloyalitet
Og her er det, der ofte bliver overset: Denne type kampagne koster ikke kun avance, den skaber heller ikke reel kundeloyalitet. En kunde, der køber, fordi der er en aktiv rabat, udvikler ikke en særlig relation til brandet, men reagerer på pris, på samme måde som kunden ville reagere på et andet brands pris. Når rabatten forsvinder, er der ingen ekstra grund til at komme igen, før kunden går til en konkurrent. Den loyalitet, der skaber reelle genkøb, kommer fra noget andet. Den kommer af, at kunden får noget, der opleves som relevant for netop den kunde, ikke for »alle kunder«, og af, at fordelen kommer på et tidspunkt, der faktisk giver mening, i stedet for når kampagnekalenderen tilfældigvis siger det. Et program, der kun kan køre generelle rabatter, har ingen af delene: ingen individuel relevans og ingen kobling til kundernes faktiske adfærd. Det er det, der adskiller et pointkort eller en generisk kupon fra et loyalitetsprogram, der virkelig fungerer. Forskellen ligger ikke i navnet eller teknologien bag, men i, om fordelen fastlægges for hver enkelt kunde eller for hele kundebasen på én gang.

Sådan løser Wapping Networks det
Udgangspunktet er ikke »giv mindre rabat«. Det handler om at skifte spørgsmålet fra »hvilken rabat sender vi ud i denne uge« til »hvad har netop denne kunde brug for, for at det er værd at give avance væk«.
Dynamisk segmentering uden afhængighed af IT
Den første del er, at segmentet holder op med at være en statisk fil, som en person i IT laver manuelt. Et dynamisk segment opdaterer sig selv, når hver kundes adfærd ændrer sig, uden at marketingafdelingen skal bede om det på ny hver gang. Det ændrer økonomien i beslutningen: Hvis det ikke koster et andet team flere dages arbejde at vedligeholde et segment, giver det ikke længere mening at lade være med at segmentere. Segmentering går fra at være et midlertidigt teknisk projekt til at være standarden i hver kampagne.
Fordelen anvendes ved kassen, i realtid
Det andet skifte handler om, hvor og hvornår fordelen anvendes. I stedet for en kupon, der sendes ud på forhånd til hele kundebasen, og som alle kan bruge uanset behov, beregnes og anvendes fordelen i betalingsøjeblikket med tjek af kundens data i realtid. Det er det, Wapping Networks kalder en headless loyalitets- og kampagnemotor: Platformen afgør ved kassen, om netop den kunde skal have en fordel, og hvilken, i stedet for at anvende den samme regel på alle på forhånd.
400 ms
Gennemsnitlig SLA for at beregne og anvende fordelen ved kassen, i realtid.
Mekanismer, der skaber genkøb uden at give avance væk
Ikke alt loyalitetsarbejde behøver at ske via prisen. Nogle mekanismer driver genkøb uden at røre avancen på samme måde som en rabat: accelererede niveauer i et niveaubaseret program, gennemtænkt gamification eller et tilgodekort, der giver kunden et incitament til at komme igen, uden at avancen på det køb, der alligevel ville være sket, udhules. De belønner fremtidig adfærd i stedet for at subsidiere adfærd, der alligevel ville have fundet sted.
15 %
af kunderne går videre og aktiverer adfærd, der løfter dem hurtigere op i et niveaubaseret program.
Og det er det, der virkelig ændrer situationen for et marketingteam, der har kørt kampagner i et stykke tid uden at kunne måle deres reelle effekt: Det handler ikke kun om at have flere data, men om at slippe frygten for at lancere en kampagne, fordi man ved præcis, hvem man taler med, og hvorfor.
Spørgsmålet, du skal stille dig selv
Ville dit program kunne klare sådan en gennemgang? Hvis det ærlige svar er, at din seneste rabatkampagne gik ud til hele kundebasen uden at skelne mellem dem, der skulle overtales, og dem, der ikke skulle, er problemet ikke netop den rabat. Det er, at den underliggende struktur stadig ikke tillader andet.
Diagnosen er også køreplanen: Den avance, du i dag giver væk til kunder, der alligevel købte, er budget, du allerede har. Det er bare rettet det forkerte sted hen. Det kan gå til de kunder, der virkelig har brug for et skub for at beslutte sig. Du behøver ikke bruge flere penge på kampagner. Du skal fastlægge mere præcist, hvem hver kampagne skal nå.
Skiftet kræver ikke, at du bygger loyalitetsprogrammet om fra bunden eller sætter kampagner på pause, mens du får styr på det. Det kræver, at segmentering holder op med at være et projekt, der bestilles én gang i kvartalet, og bliver en permanent evne, der er tilgængelig, hver gang nogen i marketingafdelingen beslutter at lancere noget. Grundlæggende er det RFM-segmentering i retail gjort operationel: Alt andet, hvilken mekanisme der skal bruges, hvor meget avance der skal gives væk og til hvem, bliver meget lettere at afgøre, når du ikke længere behøver at gætte for hele kundebasen på én gang.
Hvis du også vil forstå, hvem dine bedste kunder egentlig er, før du beslutter, hvem der skal have rabat, får du her RFM-matricer forklaret. Og hvis du vil have kommende analyser, når de udgives, kan du tilmelde dig Wapping Networks' nyhedsbrev.